Skattestyrelsens kontrolarbejde begynder som regel ved skrivebordet, hvor skatteyder bliver bedt om at indsende dokumentation for fradrag eller oplysninger om indkomst og gevinster, der ikke fremgår af årsopgørelsen eller oplysningsskemaet.
Der er imidlertid fortsat behov for, at Skattestyrelsen foretager fysisk kontrol for at efterprøve indsendt dokumentation eller afdække ikke‑indberettede virksomhedsaktiviteter.
Dette kan være aktuelt ved mistanke om sort omsætning, fiktive virksomheder og stråmandskonstruktioner, kontrol af betalingssystemer, bygge- og håndværksarbejde på privat grund samt manglende ansættelsesforhold og kontant lønbetaling.
Grundloven fastlægger rammerne for Skattestyrelsens kontrolbeføjelser på privat grund. Efter § 72 er boligen ukrænkelig; husundersøgelser og beslaglæggelser kan kun ske med retskendelse, medmindre der i lov er hjemlet en særlig undtagelse.
Skattestyrelsens kontrolbeføjelser afhænger af, om du er erhvervsdrivende eller privat, og om der er mistanke om strafbare forhold.
Erhvervsdrivende
Dansk skattelovgivning giver Skattestyrelsen vidtgående muligheder for at foretage kontrol på en erhvervsdrivendes private lokaliteter.
Hvis det vurderes nødvendigt, har Skattestyrelsen ret til at få adgang til virksomhedens lokaler uden at indhente retskendelse. Dette gælder også erhvervsdelen af en privat bolig, f.eks. et hjemmekontor. Politiet kan om nødvendigt bistå med at skaffe adgang.
Adgangen er dog ikke ubegrænset. Kontrollen skal gennemføres under iagttagelse af en række krav:
Kontrollen skal være proportionel – oplysningerne må ikke kunne indhentes ved mindre indgribende midler.
Kontrollen skal som udgangspunkt varsles skriftligt senest 14 dage før med angivelse af begrundelse og hovedformål – varsling kan dog undlades, hvis formålet ellers forspildes.
Kontrollanterne skal vejlede skatteyder om retten til at lade sig repræsentere af jurist, advokat, revisor eller anden rådgiver.
Kontrollanterne skal uopfordret legitimere sig.
Kontrollen skal gennemføres så skånsomt som muligt og må ikke vække unødig opsigt hos f.eks. kunder eller samarbejdspartnere.
Kontrollanterne skal udarbejde rapport over kontrolbesøget.
Hvis Skattestyrelsen tilsidesætter disse krav, kan kontrollen og den indhentede dokumentation i visse tilfælde erklæres ugyldig og dermed ikke indgå i skattesagen.
Private
Selvom du ikke driver selvstændig virksomhed, kan du alligevel blive udsat for skattekontrol. Det kan f.eks. ske ved mistanke om privat brug af firmabil, ikke‑indregistrerede udenlandske biler på privatadressen, udlejningsaktivitet der ikke indberettes eller påstået fraflytning fra Danmark såvel som udenlandsdanskeres længerevarende ophold i Danmark.
Den private bolig, som ikke anvendes til erhverv (heller ikke som kontorfacilitet), er beskyttet mod skattekontrol. Her kræves retskendelse for at gennemføre kontrol. En byretsdommer skal sikre, at betingelserne er opfyldt, herunder konkret begrundet mistanke om lovbrud, nødvendighed, væsentlighed og proportionalitet.
Forsøger Skattestyrelsen – uden en retskendelse – at skaffe sig adgang til privat grund (uden erhvervsdel), er det et klart brud på retsplejelovens regler, og du bør straks søge juridisk bistand.
Skattestyrelsen er dog berettiget til at observere fra offentlig vej, så længe der ikke er tale om varig overvågning eller særligt indgribende metoder som telelinser eller droner.
Domstolene har i praksis accepteret fotos af biler i indkørsler og byggeaktiviteter på privat grund som bevis.
Særligt om skattestraffesager
Ved konkret mistanke om strafbare forhold, f.eks. ved omfattende sort arbejde, skal Skattestyrelsen overholde yderligere retssikkerhedsgarantier. Det omfatter bl.a. skatteyders ret til ikke at opfylde oplysningspligten af hensyn til selvinkriminering samt ret til beskikket forsvarer ved sigtelse eller afhøring.
Kontrol i en skattestraffesag skal som udgangspunkt ske ved ransagning, hvilket kræver retskendelse. Skattestyrelsen anser sig dog berettiget til at gennemføre kontrol hos erhvervsdrivende på privat grund uden retskendelse, hvis formålet alene er at “opgøre skattekravet” og ikke at dokumentere et strafansvar.
Hvor grænsen går i praksis er vanskelig at fastlægge. Oplysninger indhentet til opgørelse af skattekravet vil ofte kunne anvendes til at dokumentere strafansvar, hvilket rejser betydelige retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
Kontakt mig straks, hvis du eller din virksomhed er under skattekontrol.
